Kundecase: Kunstner Michael Ahlefeldt

Michael Ahlefeldt er måske bedst kendt som greve og ejer af Egeskov Slot på Fyn, samt medejer af festivalen Heartland. Men han er derudover i høj grad udøvende og eksperimenterende kunstner. Han har i en periode arbejdet meget med enkle og morsomme kuglepenstegninger, hvor hans CoBrA inspiration er meget tydelig.

Michael kontaktede os for at høre om vi ville samarbejde om at bringe lys ind i hans kunstværker. Det er der kommet en række fantastiske LED neon værker ud af, som netop nu er udstillet på In the Gallery i Dronningens Tværgade i København under overskriften "Drawings to light".

Vi er utroligt stolte over samarbejdet med Michael Ahlefeldt og især over de resultater af seriøs høj kvalitet som vi har produceret. Det kræver virkelig akkuratesse og sans for detaljer at leve op til kunstværkernes udgangspunkt, og vi har da også været omkring en del forsøg, før vi er nået til det endelige resultat.