2 års garanti hos Neonful

Hos Neonful yder vi to års garanti på alle de neonskilte vi sælger. Vores mål er at vores kunder altid er tilfredse, og har et neonskilt der fungerer efter hensigten.

Man kan indvende at Købeloven også indeholder en reklamationsret, så derfor er der ikke noget særligt ved den garanti vi giver vores kunder. Og det er helt korrekt at Købeloven yder en forbrugerbeskyttelse, men der er alligevel et par væsentlige ting, der gør vores garanti meget relevant.

Ikke alle fejl giver ret til reklamation ifølge Købeloven:

For det første, så siger Købelovet at det er ikke alle fejl ved varen, som er en mangel efter købeloven. Der er kun tale om en mangel, hvis fejlen eller årsagen til den var til stede på købstidspunktet.

Det betyder at man med Købeloven som udgangspunkt kan ende i en diskussion af om noget var en oprindelig fejl eller noget der er sket senere, mens varen, her skiltet, har været hos kunde.

Hos Neonful diskuterer vi ikke det her, vi sørger for at neonskiltet enten repareres eller udskiftes, fordi det er vores mål at samle på tilfredse kunder.

Reklamationsretten iflg. Købeloven gælder kun forbrugerkøb:

En meget stor del af vores kunder er virksomheder. Virksomheder er ikke beskyttet ifølge Købeloven, da de regler vi normalt taler om i forhold til rekamationsret kun gælder ved privates køb. Virksomhedernes køb defineres som handelskøb, og der er ikke samme regler om beskyttelse.

Hvis vi derfor ikke havde vores egen udvidede 2 års garanti hos Neonful, så ville alle vores mange erhvervskunder være uden reel reklamationsret. Og sådan ønsker vi selvfølgelig ikke at drive forretning. Vi er utroligt glade for og stolte af vores mange erhvervskunder, og for os er det helt naturligt at de skal have samme forventninger og rettigheder som vores private kunder. Derfor giver vi den samme garanti til dem som til vores private kunder.

Neonfuls to års garanti går meget længere, og gælder både private og erhvervskunder.

Samlet set er vi med andre ord gået et pænt stykke videre end Købeloven foreskriver, og vi giver alle vores kunder en ekstra god beskyttelse med vores 2 års garanti på vores LED neonskilte. Vi diskuterer ikke om noget er en relevant fejl, vi sørger bare for at tingene virker som vi alle forventer. Og vores kunder belønner os da også for vores kundeservice, det kan man jo forvisse sig om på Trustpilot, hvor vi har 5 stjerner.

Det kan godt være, at det for nogen lyder hult når vi fremhæver vores to års garanti på vores neonskilte, men den er god nok. Vi går pænt meget længere end lovgivningen tilsiger os.

For den læselystne er her links til Retsinformation og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

 


Tags